Redegørelse for oplevet forløb i forbindelse med spytundersøgelse (maj 2025 og 26. marts 2026, Rigshospitalet.
Jeg har siden 2020 været i behandling for lungekræft og lever i dag med en række senfølger, herunder udtalt mundtørhed. I forbindelse med min ansøgning om tilskud til tandbehandling har jeg været igennem en såkaldt spytundersøgelse. Baggrunden for ansøgningen er, at jeg har fået trukket tænder ud og har behov for behandling i form af broer og krone. Jeg har fået foretaget denne undersøgelse to gange. Første gang var i maj 2025 på en klinik, som fungerede som en udgående/enhed under Rigshospitalet. Her foregik undersøgelsen på samme måde som nedenfor beskrevet. Anden gang var den 26. marts 2026 på Rigshospitalet. Undersøgelsen foregik begge gange ved, at jeg skulle sidde oprejst på en stol med overkroppen let fremoverbøjet og holde en plastikkop foran munden i ca. 20 minutter, således at eventuelt spyt kunne løbe ned i koppen. I mit tilfælde kom der kun ganske få dråber (tre dråber i alt ved seneste undersøgelse). Efterfølgende blev jeg begge gange bedt om at tygge på et meget hårdt materiale (omtalt som tyggegummi), som var så hårdt, at der var risiko for at knække tænder. Jeg blev instrueret i først at varme det op i munden for at undgå dette.
Jeg oplevede ved begge undersøgelser situationen som både intimiderende og uværdig. Det føltes meget grænseoverskridende at sidde i så lang tid i en udsat position og blive observeret under disse forhold. Samtidig oplever jeg, at der er en manglende sammenhæng mellem min faktiske tilstand og den måde, jeg bliver vurderet på. Jeg lider af betydelig mundtørhed som senfølge efter kræftbehandling, og generne er tydelige i min hverdag, blandt andet når jeg vågner om morgenen. Både min tandlæge og jeg har beskrevet disse gener, og det er på den baggrund, jeg har søgt om tilskud. Alligevel oplever jeg, at jeg gennem denne undersøgelse skal dokumentere noget, som allerede er fagligt vurderet.
Jeg sidder tilbage med en oplevelse af, at der ikke er tillid til patientens egen beskrivelse eller til den faglige vurdering fra egen tandlæge i forbindelse med ansøgning om tilskud efter §166. Det oplever jeg som problematisk. Selvfølgelig skal der være kontrol med offentlige ydelser, men det bør ikke ske på en måde, hvor udgangspunktet føles som mistillid. De få tilfælde af misbrug bør håndteres der, hvor de opstår - ikke ved generelt at udsætte syge patienter for belastende og uværdige procedurer. Jeg har fået taget billeder under forløbene som dokumentation. Jeg har forståelse for, at offentlige ydelser kræver dokumentation, og at der skal være en faglig vurdering af, om man er berettiget til støtte. Min oplevelse er imidlertid, at dette ikke bør foregå på en måde, der opleves ydmygende eller unødigt belastende for patienten. Ligeledes bør processen ikke være så bureaukratisk, at den bliver uoverskuelig for mennesker, der i forvejen er i en sårbar situation. Mit formål med denne redegørelse er at beskrive min oplevelse af forløbet og gøre opmærksom på behovet for en mere værdig og hensynsfuld tilgang.
